søndag den 17. juli 2011

Løb

Åhh det er længe siden, ikke med løb men med blog ;-) Det der IRL tager al for meget af ens tid - så selvom der opleves en masse, hvor jeg tænker - ajj lige til et indlæg, så overmander trætheden mig om aftenen, så jeg kun kan overkomme at putte chokolade i hovedet og skylle efter med rød the.

Og vi har oplevet en del - bla. en tur hjem fra sviger der tog 3 timer, mod de normale 50min. tak til den mindre syndflod der stod ind over danmark, men hjem kom vi, selvom ældste barnet, hver gang vi holder i kø, er i tvivl om vores overlevelse.



Nå, men det var det løb der. Jeg er hoppet på bølgen og løber- Jeg har alt udstyret (pånær de helt rigtige løbesko, men altså, det er jo gearet man ikke må gå ned på, det ved alle jo ) Så jeg spænder pænt mit iPhone armbind om, sjovt nok, armen og får en kvinde til at fortælle mig, hvad jeg skal gøre, hvornår. Super motiverende, vi ved jo godt, at jeg ellers bare ville gå haha. Så har jeg et knæbind, fordi man bare SKAL have en skade, når man er løber - jeg tror det hører sig til. Tænker dog, det ville være mere passende og flatterende, hvis det var maven jeg spændte ind, men ak, jeg skal være glad for at knæbindet kan kommer op over knæet, så at få den om maven, er nok at skyde over målet. Men det hjælper nu meget godt, måske ikke på efterfødsels kilo (jojo det er det, det er fuldstændig ligemeget det snart er 2 år siden jeg fødte sidst, det er klart gravitetens skyld) men på knæet hjælper det.

Så jeg løber. 3 gange om ugen til hver anden dag, små 5 km.


 Skal løbe Smuk kvindeløb med slynglerne i Århus om nogen mdr.

Jeg er ved at dø en gang imellem, men so far har jeg klaret det, så jeg løber videre. På plussiden er jo, at man kommer lidt væk fra galehuset. Og jeg overhaler også nogen, en gang imellem - ok en enkelt gang, og det var en frø, der hoppede den modsatte vej - men jeg fik den. sgu.

Så begynder det, ungerne plager. De vil også med ud og løbe. Moren trækker den i laaaaang tid, til sidst giver jeg mig - de kommer med ud. Så med bange anelser om, at de løber fra mig, løber længere og bare håner mig, sætter vi i gang. Jeg løbere bagerst (så kan jeg altid sige mit snørebånd er gået op) efter 500 m er de dog trætte af det og vi vender om. Hvorefter jeg aflevere dem på matriklen igen og løber min små 5 km. HA tag den barn på 6 og 8 år. hahahaha

Målet. Løbe det smukke kvindeløb der (smuk, hvem er smuk efter sådan et løb sguette mig) senere hen de 10 - og så må vi se.