Bryster

OBS: Hvis bare bryster ikke lige er dig, læs ikke til ende ;-)

Jeg færdes jo på det her über dejlige netsted, SB ♥. En af de dejlige kvinder derfra er blevet bedt om at forlade spisebaren i Illum, fordi hun ammede - og så kan det nok være, vi gik i offensiven.

For helt ærligt, hvad ligner de man ikke må amme?!  Manden sidestiller det endda med at skifte ble på bordet ?! Arhmen det er sgu da de færreste der gør det. Jeg har sgu ikke, med nogen af mine 5 drenge - tilgengæld har jeg ammet dem, alle mulige og umulige steder, for når babyer bliver sultne - så skal de spise - surprise.

Hvis man ikke ønsker mødregrupper, små børn og skrigende bebser på sit spisested, fred være med det. Så sig det er for folk over 15 - what ever, men at forbyde ammebørn, fordi de får mad fra bryster, det er fandme langt ude. Man må nemlig godt komme der, hvis man giver flaske.

Hvad er begrundelsen så, for at man ikke må amme : det er at ikke alle vil se på bryster, når de spiser:

1. Langt de fleste ammer diskret, vi snakker altså ikke om nøgne bryster med meterlange brystvorter, der langes ind over bordet, for at nå baby på den anden side af bordet. Hvis det er for synligt, så påtal dette.
2. LAD VÆRE MED AT GLO

Jeg gider heller ikke se på håndværker røv, g-strengstrusser, boxer shorts, folk der snaver, folk der smasker, fold der spiser grimt - men jeg vil gerne ud og spise, derfor passer jeg mit eget bord og min egen mad og overbeglor ikke dem, jeg synes overskrider mine grænser.

Bryster er for fanden da ikke så slemme, at de skal forbydes?? DET ER MAD. Det er jo ikke sådan, vi hiver patterne frem, når der ikke skal ammes. Jeg bliver så harm. Det er at diskriminere. Enten er børn velkommen, eller også er alle børn uvelkommen - man kan da ikke sige, at kun ammebørn skal pakkes væk.

Se, lidt billeder af, at man kan amme med pakkerne fremme, men man kan sandelig også gøre det diskret

Alene hjemme

I disse dage, er jeg alene hjemme. Eller børnene er der, men Martin er taget udlands - eller han er i Sverige ikk :-)

Nå, men jeg er ikke vant til det, med at være selv. Det går super indtil klokken bliver 22.00 så bliver jeg rastløs - og det med at sove, det går slet ikke haha.

Imorgen, imorgen skal drengene så til deres mormor og bedstefar, hvor de bliver til søndag. Søndag eftermiddag har jeg nemlig planer - men dvs. jeg skal være ALENE som i HELT HELT alene i 24 timer. Det sker aldrig, aldrig aldrig. Faktisk tror jeg det er 14 år siden. Skræmmende tanke, både at det er så lang tid siden og at jeg skal være selv. Men det er nok meget sundt - jeg kan jo altid pimpe lidt rødvin og dvæle i teen film.

Og tænk, jeg skal sove L Æ N G E

TuTu

Nu som ejer af Pettiskirt - hverdagen bliver bare en smule bedre, når man har sådan et på

Bryllupsdag ?!

Igår havde vi bryllupsdag, 10 år. Så jeg kiggede lige på billeder fra den store dag. Shit vi var unge haha, og det var vi jo - jeg var lige blevet 21år. Men her 10 år efter, er vi stadig gift. Spørgsmålet er hvor meget længere?!

For ved I hvad - han havde glemt det !!! Ja, han havde glemt vores bryllupsdag - og fred være med det, hvis det ikke var fordi han jo lige havde glemt min fødselsdag. Min søster prøvede at redde ham, ved at skrive en sms til ham. Men ak, han havde glemt sin telefon herhjemme. Så var det en bitterfissee han kom hjem til - jo nok en lille smule, der er jo grænser for, hvor meget hun kan ignorere.

Hun blev dog smidt i kassen, da Martin havde fødselsdags gave til mig, massage og ansigtsbehandling, antiage sjov - og så tænker jeg "synes han jeg er gammel, så er det da kun pga. de 10 år, hvor han tillader sig at glemme min fødselsdag" nej, det er pjat - så udspekuleret er han slet ikke (mig, derimod - det er en helt andet sag) og det var en dejlig gave og jeg blev meget glad for den, og jeg vidste jo godt, han havde glemt vores bryllupsdag - så jeg kunne jo have husket ham på det (se, der var den, det med at være udspekuleret)

Vi plejer at tage ud og spise, på vores bryllupsdag, men da vi skal ud idag - droppede vi turen igår. Og så fejre vi de sidste 10 år, hvor vi har været gift og de 16 vi har været kærester og fejres skal det da. For selvom han glemmer min fødsdelsdag (jaja nu lover jeg, jeg ikke nævner det mere EVER ) og vores bryllupsdag, så er det småting i forhold til alle de gode ting, han gør for mig og drengene.

Så vi satser på, at vi om 10år, kan fejre 20års dag, for nu glemmer han det ikke, jeg har nemlig lagt remindere ind i hans telefon + alle dem der sender sms'er til ham, så KAN han ikke glemme det.