Haha - jeg vandt

Husker I denne bunke ??

Nu ser den sådan her ud:

Vi har nemlig holdt fødselsdag idag. Så familien var på besøg og når man er sammen med familien, er det godt at være aktive sammen og gæsterne skal jo heller ikke kede sig. Så jeg har indført en tradition, en ganske fin en, hvis én selv skal sige det, og det skal hun. Vi lægger strømper sammen :-) Jeg tror faktisk det er tredje gang eller sådan, vi gør det til tvillingernes fødselsdag. Fantastisk koncept - indfør det. Jeg overvejer om vi næste gang, ikke kan pudse vinduer også. Måske vi deler os op og ser, hvem der først bliver færdige. Men de der strømper - det er faktisk sjovt, når man er flere om det. Fpr der går sport i, at finde nogen der passer sammen. Jeg er bare lidt overrasket over, hvor mange enlige sokker der er tilbage - HVOR er de ??

Pyha

Ja, så fik de alle deres nintendoer. Og jeg havde gjort mit forarbejde. Jeg havde pakket ud, sat op, puttet spil i, puttet i taske og pakket ind. Og det gik godt. De blev glade. I følge de 2 store så ELSKER ELSKER ELSKER de mig, fordi jeg er verdens bedste mor (det har de helt sikkert glemt imorgen)

De små var også helt oppe og ringe. Så langt så godt, for uanset hvor godt man har gjort forarbejdet, så bliver der krise. Det ved alle med børn, især med flere børn, især med mange børn. De skulle spille - men lige lære at tænde, gå ind på det rigtige osv. osv. Martin, den dejlige mand (når han ikke er fredags træt sur that is) er ikke den bedste til det med teknik - jojo, ledninger og mekaniske ting. Men opsætning, nej det er ikke lige ham - så jeg måtte rende mellem 4 drenge, der skulle have hjælp:

"Mor hvordan tænder jeg"
"Mor hvordan går jeg ind på spillet"
"Mor hvordan skifter jeg spil"
"Mor jeg kan ikke"
"Mor du skal"
"Mor han skubber"

Osv.osv.

Så i pendulfart mellem børn og nintendoer, lave mad - spise, rydde op. Unger der er i det røde felt - for jeg "SKAL TEGNE EN HELIKOPTER NUUUUUUUUUUUUUUUUUU"  Ikke en gang lokken med kæmpe disney slik skål kunne lokke dem væk.

Til sidst lykkedes det, de slukkede dem - og nu var slikskålen lige pludselig for lille. Nu er de i seng, alle samme og jeg burde rydde op og gøre klar til fødselsdags rykind imorgen, men Burde er ikke min ven idag. Så jeg har kastet mig på sofaen og prøver at overbevise mig selv om, at det der stykke chokolade, det HAR jeg da allerede forbrændt, mens jeg hjalp ungerne.

Birthday - The Twins ♥

Jaja, fødselsdag starter jo ikke med B - vel ?!

Og ja, tvillingerne har fødselsdag. Elias bliver 4 år i dag og Felix bliver 4 år i morgen. De har glædet sig lææænge. Husker I ? Dengang man havde sommerfugle i mavn i ugevis, hvor forventningen var tårnhøj, hvor glæden var enorm - dengang man var barn og ventede på sin fødselsdag. Det var fantastisk og det er næsten ligeså fantastisk at se sine børn glæde sig, på den måde.

I går aftens bagte jeg kage, som de skulle have med i børnehave (sukkerpolitik?!) og pakkede gaver ind og pakkede gaver ind. Til morgen fik vi så nybagte boller (totalt overskud der - eller var det fordi det hele var klart ?! ) og de fik GAVE

Heldigvis er det legetøjsdag i Børnehaven, så de kunne få deres gave med.

Når de kommer hjem, skal de have lagkage og flere gaver. Uhhh det glæder jeg mig til, de skal nemlig have en Nintendo og jeg tror de bliver helt vilde. De store får også én - så glade børn over hele linjen. Imorgen får de også en morgengave (da det jo reelt er Felix' fødselsdag) og så kommer familien og er med til at fejre dem. Tænk 4 år siden de var bitte små ♥

Børn, bekymring og begejstring

Først begejstres man over de 2 berømte streger - så bekymres man over, at den lille nu bliver hvor den skal.

Man begejstres over de første spark og bekymres over, om baby nu er som den skal være.

Man begejstres over maven vokser og bekymres om alt nu går godt til fødslen.

Man begejstres over sit nyfødte barn og bekymres over babys vejrtrækning.

Man begejstres over babys første faste føde og bekymres over om de nu kløjs i det.

Man begejstres over de første skridt og bekymres over alle de steder baby nu kan komme hen til.

Man begrejstres over institutions start og bekymres over, at andre skal passe ens barn.

Man begrejstres over de gode lege i børnehaven og bekymres over, om reolen nu ikke falder ned over dem.

Man begrejstres over de knus og kys man får og bekymres over, om man nu gør det hele godt nok.

Man begejstres over skolestart og bekymres over, om ens barn nu bliver drillet/bliver dygtig/trives.

Man begrejstres over selvstændigheden og bekymres over alle de frygtelige ting, teens kan komme ud for.

Man begejstres over, at de flytter hjemmefra og man bekymres over at de flytter hjemmefra.

Mange flere ting, giver anledning til begejstring og bekymring.


Lige fra de kommer ind i maven, bekymres og begrejstres man. Børnene er kilden til den aller største kærlighed, glæde og begejstring og ditto angst og bekymring. Heldigvis overskygger begejstringen bekymringen, men den er der altid - fordi de er det dyrebareste vi har og dem der er tættest på vores hjerte, uanset hvor gamle de er ♥  Børn er kærlighed og livsglæde ♥

HA HA HA, det lykkedes

Nu mangler jeg kun disse:

Hvorfor fanden er Brug Og Smid Væk kulturen, ikke nået til sokkerne endnu ??  De der stammefolk, de bruger da ikke sokker vel ? Nå men, Send Chokolade.

Børnearbejde...

Hvad går jeres søndag mon med?! Min går med vasketøj - og meget af det. Er I klar over, hvor meget vasketøj 7 mennesker generere ? Hvor de 3 af dem, er igennem 3 sæt per dag, mindst. F U C K, der er meget. Og idag, besluttede jeg mig for at al det rene skulle lægges sammen. Manden skyndte sig at tage ældstebarnet under armen og stak af. Så er det godt, der stadig er 4 børn hjemme, for de kan sgu da hjælpe. Men ak, den ene havde ondt i maven, den anden var træt og skulle sove, den tredje havde ondt i lillefingeren eller noget hejs i den stil og den fjerde han kan fandme da ikke.

Tak for det, siger jeg bare. Jeg overvejede at gå i Martyr mor mode, men jeg klarede det med onde onde øjne og små sætninger som "utaknemmelige skarn - ingen disney slik i 14 dage - ingen fødselsdags gaver og julen er aflyst", de grinede, hentede kiks og gik til hver deres spillemaskine. Var der nogen der sagde falliterklæring ?!

Så jeg måtte til det selv. Først sorterede jeg det. Bunker til hvert medlem i familien. Ældstebarnets blev så lagt samme, fordi han har mindst tøj (ja det stakkels barn, vi snakker 12 par bukser, 30 bluser, utallige strømper og 8 trøjer med lynslås) Og så strandede jeg. Nu er sengen jo fri for tøj, så jeg kunne da lige sætte mig selv. Note to self - ALDRIG sætte dig ned, i hvert fald ikke før man skal i seng.

Måske man skal emigere til Brasillien, til en stamme, hvor de kun går med lændeklæde. Ikke mere vasketøj. det lyder fandme som en plan.

"Kære familie, fra på mandag er huset tomt - vi er flyttet. Til et sted, hvor man ikke går med tøj (Heyyyy ikke flere BH'er, slut med snærende metalbøjler der stikker en i armhulerne, slut med lidet flatterende Bh armdeller og trusser der kryber op, hvor ingen trusse burde være - jeg fornemmer en Win/win her) Hjælpe gerne jer selv, til lidt tøj - det skal dog lægges sammen."

PS. Send chokolade

Bestyrelse eller bestyrtelse ?!

Igår var jeg til møde, for en gangs skyld. Forældremøde i børnehaven. Først undrede jeg mig over, så få der kommer til den slags ? Ud over bestyrelsen og personalet var der vel 10-15 forældre, ud af ca.60 hold forældre. Tænk det er 2 timer, hvert år - er det mon i overkanten?! Nå, men det er da også bare fordi jeg er så hellig, at jeg involvere mig i ALT og kommer til det HELE *PudsePudseGlorie*

Men det er nok nu, ja shit shit, jeg har meldt mig ud af en bestyrelse, ellern jeg modtog ikke genvalg. Efter 7 år i Børnehusets bestyrelse og de sidste 2-3 år som formand, så stoppede jeg. Virkeligt angsprovokerende, for kan de andre nu gøre det ligeså godt?! Har de nu alle de rigtige overvejelse med indenover?? Da jeg igår til mødet, hørte lidt om de emner, der skal op i bestyrelsen fremover - blev jeg i tvivl - mit hjerte råbte bare " NEJJJJJJJJJJJJJJJJJJJJJJJJj, du KAN ikke droppe det, du må være med til at bestemme" men nej nej, afholdt årsberetning og det var det. De andre kan jo godt og det er kun sundt, med nye øjne på tingene (selvom det ikke er ligeså gode øjne som mine ;-) )

Så nu er jeg "bare" forældre der nede, selvom jeg da lige påtog mig at finde den mest hensigsmæssige solcreme, når nu de skal til at lave en solpolitik.

Mon jeg kommer til at kede mig nu?! Sikkert ikke, idag skal jeg til 2 møder, fra kl.19-22 og fra 22-23, shit jeg skal kører stærkt, for at nå begge - eller måske jeg bare skal gå tidligere fra det ene.

Og så er der lige formansposten i skolebestyrelsen, forældrerådet i SFO'en, forældrerådet i 1.klasse, min uddannelse (hvor jeg skal skirve opgave lige om snart og til eksamen) manden og nåhh ja, de 5 drenge der har valgt at husere herhjemme.

Men heyyy - der er masser af tid nu og indrømmet, jeg gør det kun fordi jeg kan li' at brokke mig (og så må man jo engagere sig) og jaja jeg synes også det er meget fedt jo, at være lidt rundt om det hele. Men hvis Martin spørger - så sig det er KUN fordi ingen af de andre vil, ikk?!

Shyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyy

Nu ikke så højlydte - vel ?! Jeg var nemlig i byen igår *host host*.  Jaja, Martin og jer mødtes med nogen venner og så skulle vi ud og spise. Men ikke før jeg havde sørget for, at vi gik en MASSE rundt i Kbh - det viser sig nu, at ruten på en mobilgps skal indstilles til gåtilstand, ellers sender den dig på en stor omvej. Men heyy så fik vi lidt motion og mere appetit.

Vi var inde og spise mexicansk - skide hyggeligt og gode fadøl og skidegode margaritas. Så ud og bowle , heyy det er jeg jo skide god til. Eller jeg er i hvert fald god til at Kyle den ned af banene, hvis det gik ud på fart ville jeg klart vinde. Men det gjorde jeg ikke.

Så tog vi en tur ned af Istedgade, inden turen tog os ind på Rosies - jaja man er vel over 30. Og så dansede vi og  dansede og dansede og dansede, lige indtil mændende ikke kunne mere kl.4. Så gik vi hver til sit. Martin mente vi klart kunne gå til virum, men for fanden jeg kunne ikke engang gå til nørreport, hvor vores p-skive lige skulle sættes. Desuden gik jeg dobbelt så langt som ham. Så vi tog en taxa. Smuttede ned i seng og sov før hovedet ramte puden.

Imorges (formiddags) vågnede jeg så, ved at ungerne hoppede overn i mit hovede. Dvs. det gjorde de ikke, de var ude med farmor, men det føltes fandme sådan. Op og tage lidt Ipren og kaktuspiller og 2 store glad vand og så iseng (efter Martin var blevet tilbudt - og tog imod, samme) Så lå jeg der og prøvede at sove - men jeg havde det sgi ikke for godt. Jeg hørte farmor og ungerne kom hjem og tænkte jeg måtte vise mig som en ansvarsbevist mor og stå op -så det gjorde jeg. Jeg fik tøj på, kastet op og smidt mig på farmors seng, hvor jeg faldt i søvn.

Martin stod op og så var han frisk (totalt uretfærdigt der) Jeg måtte lige snakke lidt med Ulrik et par gange og ellers sov jeg. Da jeg endelig vågnede, nu mere eller mindre ædru, kom farmor med Treo, The og brød ♥ Og jeg blev helt menneske igen.

Så imens jeg har ligget i sprit, har farmor og farfar taget sig rigtig godt af drengene -det skal de have tak for, når nu jeg vælger at hælde så meget indenbors, at ungerne var i fare for at få en lille skid på, bare de opholdt sig i samme rum som mig.

Efter aftensmad kørte vi hjem - og nu sidder jeg her og synes det er rigtig godt vi kun har lørdag.

BTW: Så har jeg muskler og hver og én gør ondt idag, så meget jeg næsten ikke kunne holde om rattet i bilen. Det der bowling og dansen gør sgu noget ved én -avav.