Elendig mor - det er mig

I morges gik jeg fra, fra arbejds uge. Så nu har jeg 7 dage fri - juhuu. Hjem og få de store med skolebussen og så i seng. Stod op, hente de 3 små, hjem igen, hvor mormor var - hun skulle se efter dem, da jeg idag startede på uddannelse.

Huhej huhej, mad skulle jeg også have, så i køleskabet efter lidt frugt. Ohhh rædsel, hvad finder jeg MADPAKKER. De stores madpakker, som jeg har glemt at give dem med. Elendige mor, det er mig *Vrælll*  En hel skoledag, uden mad - det er da ringe. Og starts begynder jeg "Det er da for dårligt, de ikke har ringet fra skolen" jaja som om det er deres ansvar (fornemmer vi her, jeg prøver at lægge skylden fra mig?! ) Øvøvøvøv, det var ikke et fantastisk øjeblik i min morkarriere. Ok det kunne have været værre, jeg kunne have glemt dem, glemt at give dem tøj, men lige nu, synes jeg det er slemt nok, jeg glemte deres mad.

Måske de skal have kage med i madkassen, imorgen? Eller er det ikke politisk korrekt? Men en gulerod siger ikke undskyld, som et stykke kage. Er det helt galt, at sige undskyld med mad - når nu man glemte maden?! OK, måske det bliver en pålægschokolademad istedet :-)

Drengene havde fået lidt mad, ved kammeraterne - og i SFO'en, nøjjj jeg kunne grave mig ned. Men jeg tror nu ikke, de tog det så tungt - kun mig.

Og så startede jeg uddannelse. Akademiuddannelse I Sundhedspraksis, hver mandag aften, og dte tager op til 3 år. Det skal nok blive godt. Som jeg sad der (og trak aldersgennemsnittet godt ned) kom jeg til at tænke på: Det her, gør jeg for MIG. Alt det andet, Skolebestyrelse, Børnehus Bestyrelse, Kæmpe for skole, det gør jeg for børnene. Det her er for mig, noget jeg kan bruge hele livet - det føles faktisk rigtig godt. Glæder mig til at komme rigtigt igang, men madpakkerne, de spøgfer nu stadig :-)

Velkommen ;-)

Så hoppede jeg ud i det. En blog. Nu er spørgsmålet om jeg kan udfylde den, jeg vil i hvert fald gøre mit.

Mit første indlæg -biler, det starter nemlig med B, Og jeg har slået vores ihjel. Sådan totalt ihjel. Det startede med, jeg skulle forbi mit fædrende ophav inden jeg hentede alle drengene. På vejen blev jeg overfaldet af en vandpyt. Faktisk var det nærmere en stormflod. Hele vejen var dækket af 1/2 meter vand. Mit i floden gik bilen ud. Død. Den ville bare ikke starte igen. Fædrene ophav blev ringet op, han kom og slæbte mig fri - jeg havde jo ikke ligefrem vaders på, så jeg kunne komme ud af bilen. Bil lånes - børn hentes af flere omgange, da vi ikke kan være i en alm. person bil allesammen.

Mand ringes op - han får bil hentet og forsikring i gang. Taksator kommer og erklære den død. Vi får lidt penge for den. Ikke meget, da vores gamle virkelig var gammel, men nok til, vi kan lægge en udbetaling på en anden. Nu skal den anden så findes.

Gode ting, ved jeg har slået vores bil ihjel:

1. Vi skal have nyere bil - JUHUUUUUUUUUU
2. De 2 store drenge, har lært at tage skolebusse i skole og hjem igen, de er super stolte (OK, de hentes i indkørslen og sættes af der igen - men de tager den) Så nu ingen stress om morgenen + de skal ikke vente på småbrødre når de skal hjem.

Nu er det snart 14 dage siden og selvom jeg har fået kørt i forskellige biler, som vi har lånt, så vil jeg gerne snart have en ny, så jeg har muligheden for at kører med alle drengene og så hele familien kan komme ud.