torsdag den 23. juni 2011

Hekse

Så blev det, endnu en gang, Skt Hans og det går mod mørkere tider *skrig*, hvad sker der lige for det?! Nå men, jeg tænkte jeg ville tage forskud på løjerne og lagde mig med hekseskud tirsdag. Måtte ringe til Martin, så han kunne hente syg Felix - siden tirsdag har Felix og jeg så ligget i sengen, eller retter på sofaen. For vores meget rumlige sovearrangement, hvor der er plads til alle, det er vi blevet smidt ud fra. Så vi sover på sofaen, eller sover og sover - men så sover vi når alle de andre er taget afsted om morgen.

Hekseskuddet er ved at fortage sig, det forsvinder nok med røgen. Felix derimod, stadig meget syg.

Det er simpelthen, hvad der sker af kedelige ting herhjemme. Jeg kunne ellers godt mønstre en masse arrighed, som jeg kunne skrive om, såsom Vi vil arbejde sammen med vores egne men det bliver ikke nu, det er jeg for træt ti,l eller nok nærmere, har jeg sovet for meget til, eller måske bare Ikke Nu.

fredag den 10. juni 2011

Samsovning

Det praktisere vi her hjemme. I teorien betyder det, at lillebror og tvillingerne falder i søvn i vore seng (den er 2,80) de to store sover på en madras på gulvet. Vi ligger ved de små, indtil de sover.
Når vi går i seng, flytter vi tvillingerne ned på en madras på gulvet.

I praksis betyder det, at lillebror ligger og nikker én skaller, Elias kan kun falde i søvn, hvis han ligger ovenpå mig WTF ?! Felix kan kune falde i søvn, hvis han ligger i min arm. Imens er lillebror begyndt at udvide repertoiret ved at slå kolbøtter over mig, imens Elias bliver ved med at sætte en hæl i skambenet på mig - uhh the joy, the joy.

Nu kommer Martin med de 2 store, som starks begynder at slås og skændes. Lillebror er nu gået over til, at tyre sutten i hovedet på mig, Elias ligger helt krymmet sammen oppe i halsen på mig og Felix holder krampagtigt fast i min sovende arm.

Til sidst bebyrder de, at det er for varmt og de kan absolut ikke sove. Fint fint, frem med bløseren - men er det godt nok? Nejjjjjjjjjjjjjjj, for så kan den ene ikke mærke luften, så kan den anden ikke mærke luften. Af med alt tøj - pånær underbusker. Op med alle 5 unger i vores seng - spredt ud over det helé.

Efter 20min. mere, sover de alle sammen. Jeg skal nu, sno mig fri af sovende børn, redde lillebror fra at stå ud over kanten og samle 10 puder og 3 dyner op fra gulvet. Helt ærligt, jeg havde sgu da lige lagt rent sengetøj på *pfttt*

Martin og jeg sidder så og overvejer, hvor VI skal sove ?! Og jeg er en smule glad for, at jeg arbejder nat, så jeg hveranden uge har sengen helt for mig selv.

Okay, indrømmet, vi gør det fordi vi synes det er hyggeligt. Hvis ungerne har lyst til at sove hos os, fino fino. Nogen dage, er det bare svært at få øje på det hyggelige idet.

Men det bliver jo som det plejer. Når vi går i seng, flyttes alle ungerne tilbage på deres egne pladser, Martin tager pladsen ved siden af Lillebror - så jeg skal kun slås med Martin om dynen (for trods 2 dobbeltdyner og en enkeltdyne oppe i sengen - hugger han altid det hele) og kantens af sengen der rykker faretruende tæt på fordi både Martin og lillebror mener der skal være mindst 1 1/2 meter på den anden side af dem.

Men når vi så sover, allesammen - så sover vi GODT ♥

torsdag den 2. juni 2011

Når far kommer hjem - skrider mor

Var i Børnehaven for at hente tvillingerne. En lille pige vi kender kommer hen til os:

Pige: Min lillebror er en dreng !

Mig: Ja, det er vores lillebror også

Pige: Min far er også en dreng

Mig: Det er vores også

Pige: Jeg er en pige

Mig:Det er du

Pige: Min mor er også en pige

Her kigger Felix på mig, vender sig mod pigen og siger:

" Min mor - hun går til møder"

Går man mon så til for mange af slagsen?!

Men de har luret den. Hvis jeg putter makeup på kl.18.00, spørger de altid om jeg skal til møde - og ja, det skal jeg. Gerne 1-3 gange om ugen. MEN, det er jo for børnenes skyld - det må de jo huske, når jeg endnu en gang ikke kan putte dem *doh*