I morges gik jeg fra, fra arbejds uge. Så nu har jeg 7 dage fri - juhuu. Hjem og få de store med skolebussen og så i seng. Stod op, hente de 3 små, hjem igen, hvor mormor var - hun skulle se efter dem, da jeg idag startede på uddannelse.
Huhej huhej, mad skulle jeg også have, så i køleskabet efter lidt frugt. Ohhh rædsel, hvad finder jeg MADPAKKER. De stores madpakker, som jeg har glemt at give dem med. Elendige mor, det er mig *Vrælll* En hel skoledag, uden mad - det er da ringe. Og starts begynder jeg "Det er da for dårligt, de ikke har ringet fra skolen" jaja som om det er deres ansvar (fornemmer vi her, jeg prøver at lægge skylden fra mig?! ) Øvøvøvøv, det var ikke et fantastisk øjeblik i min morkarriere. Ok det kunne have været værre, jeg kunne have glemt dem, glemt at give dem tøj, men lige nu, synes jeg det er slemt nok, jeg glemte deres mad.
Måske de skal have kage med i madkassen, imorgen? Eller er det ikke politisk korrekt? Men en gulerod siger ikke undskyld, som et stykke kage. Er det helt galt, at sige undskyld med mad - når nu man glemte maden?! OK, måske det bliver en pålægschokolademad istedet :-)
Drengene havde fået lidt mad, ved kammeraterne - og i SFO'en, nøjjj jeg kunne grave mig ned. Men jeg tror nu ikke, de tog det så tungt - kun mig.
Og så startede jeg uddannelse. Akademiuddannelse I Sundhedspraksis, hver mandag aften, og dte tager op til 3 år. Det skal nok blive godt. Som jeg sad der (og trak aldersgennemsnittet godt ned) kom jeg til at tænke på: Det her, gør jeg for MIG. Alt det andet, Skolebestyrelse, Børnehus Bestyrelse, Kæmpe for skole, det gør jeg for børnene. Det her er for mig, noget jeg kan bruge hele livet - det føles faktisk rigtig godt. Glæder mig til at komme rigtigt igang, men madpakkerne, de spøgfer nu stadig :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar