Valg

Ja, vi skal jo til det, det der med valg... Valget mellem at være en bitterfisse eller være glad, hvad jeg valgte, det kommer vi til.

For en uges tid siden, havde jeg fødslesdag. Og lad os være ærlige, fødselsdage som voksen,er bare ikke så top nice, som da man var barn. For det første skal jeg selv lave min fødselsdagsmiddag. Hvis jeg vil have boller og lagkage, så skal jeg også selv lave det. Idag kan man sende sms'er og emails, så kort i postkassen er der ikke.

Så dagen startede stille og roligt, Martin tog på arbjde og jeg fik ungerne afsted. Lyspunkt kom med mine forældre, som havde gave med PLUS et kort :lurve: Jeg fik også en masse dejlige hilsner på sms og Facebook og andre steder i cyber. dagen går og jeg henter ungerne. Martin kommer hjem og følgende udspiller sig:

Mig : Jeg er lidt skuffet
Martin: Hvorfor ?
Mig: Hvad dag er det idag
Martin: ??????
Mig: Det er sgu da min freaking fødselsdag

Og så kommer vi til valget: Bitterfisse eller Glad ?!

Bitterfissen startede med at tage over.

Mig: VRÆLLLLLLLLLLLL Jeg beder om så lidt /betyder jeg så lidt /hvordan kan du gøre det/ det er fucking 2. gang du glemmer det/ jeg beder kun om lidt...........................................

Martin panikkede mere og mere. Og så var det, jeg stoppede, trak vejret og tænkte, fandme nej. fandme om jeg vil være sur og ked og få ødelagt hele min dag pga. det (som jeg gjorde for 2 år siden, da han OGSÅ glemte det)  Så bitterfissen blev lagt i en papkasse, pakket ind i gråstribet papir og sat på hylde og der kan hun stå, indtil jeg ikke huske hvad er er i pakken og så bliver hun smidt ud - jeg nægter at pakke hende op.

Så Martin fik af vide, jeg ikke ville snakke om det, vi skulle bare hygge OG han kunne understå sig i, at komme med blomster næste dag eller gave, det ville bare være for meget skyld på skyld.

Så vi havde en rigtig hyggelig aften, med god mad (som jeg selv lavede) og dessert (igen - made by ME )

Martin ville gerne snakke om det og undskylde, men narjjjj det ville jo bare være så han fik det bedre og jeg havde det bedst, når vi ikke snakkede om det. Siden er der ikke kommet nogen gave eller blomster, han venter nok på det helt rigtige tidspunkt?! og jeg har kun ladet meget få stikpiller falde, for nok er jeg ikke en bitterfisse, men jeg er jo kvinde - der både bliver præmenstruel og hvad har vi.

Og næste år, så får jeg en masse til at sende HAM sms'er, så han ikke glemmer min fødselsdag ♥