tirsdag den 8. marts 2011

Voksen

Jeg har deltaget i denne samtale om, hvornår man er voksen.

Er det når man bliver 15 og må dyrke sex? 18, hvor man må stemme, køre bil og drikke alkohol?? Er det når man synes det er fantastisk med en ny køkkenmaskine, når dagene går med at smøre madpakker, går til forældre- og bestyrelsesmøder?! Er det når man har en uddannelse, går på arbejde, betaler terminer?! Måske er det når man blogger om det, at være voksen.

Der er en definitation der hedder, mane r myndig når man er 18 år og derfor voksen og herefter vil ens handlinger være gjort som voksen og konsekvenserne deraf, blive målt på den baggrund - VOKSEN.

Men hvad så, når man ikke FØLER sig voksen. Når man er sikker på, de andre, de rigtige voksne, hvert øjeblik det skal være, vil prikke dig på skuldren og sige "Undskyld, men du hører vist ikke til her, det her er for voksne". Folk der er ældre end mig, de er voksne - men det er folk der er yngre skam også - det er bare mig der er en snyder. Men ud fra førnævnte samtale, er der flere der har det sådan.

Så måske det at være voksen, er en sindstilstand som de fleste af os, aldrig rigtig kommer i, men som er et mærkat andre sætter på os og vi på andre.

Så jo, jeg er voksen, både i ordets betydning, i handling og også i sindet, for alle de tanker og følelser jeg har, det følger med voksen livet - men jeg vil nu stadig føle mig som et barn, der har sneget sig ind på de voksnes enemæker.

1 kommentar:

  1. Hahaha, godt skrevet. Men jeg vil lige sige at: jeg bliver ALDRIG voksen. Kigger stadig på den ældre generation og tænker.. "ja, SÅ voksen bliver jeg aldrig". Jeg troede nemlig at når jeg blev voksen ville jeg ikke kunne lide slik mere...hmmmm og jeg kan stadig godt lide slik...Altså er jeg pr definition ikke blevet voksen... endnu!

    SvarSlet